Et stille værelse? Vi har ikke andet…
Gården består af en hovedbygning (privat for udlejer), et par supplerende staldlænger samt en stor og nyere kursusbygning. Dobbeltværelserne befinder sig kursusbygningen, og helt nyetablerede enkeltværelser er placeret i anneksbygning under de gamle træer bag staldlængerne - midt i den smukke natur.
De fire dobbeltværelser deles om 2 store badeværelser med brus og toilet. Enkeltværelserne har eget bad og toilet. Der er terrasser ved alle værelser, og i det hele taget er der på stedet mange muligheder for at finde sig et sted at nyde solen, naturen og lade op.
I kursusbygningen er der køkken, hvor du kan lave din egen mad.
Her på stedet har vi gæster som kommer fra hele verden. Vi er derfor vant til at tale andre sprog end kun det danske.